mandag den 21. marts 2011

At gøre det...

Det handler om at konfrontere sin frygt. Hvis man ikke udfordrer sig selv, bliver livet trist. Man bliver ikke et ordentligt menneske.
I teorien er jeg et menneske som godt kan lide det vante og trygheden. Er jo tryghedsnarkoman. Kan godt lide bare at passe mig selv selvom jeg elsker mennesker. Jeg må have en balance mellem at være mega social og eneboer.

Selvom jeg havde det aller bedst derhjemme hos kære mor og far, kunne jeg godt tænke mig at tage til Norge for at læse. Pludselig faldt alt på plads og jeg havde ikke rigtig tid til at blive nervøs. Nu sidder jeg her oppe. I sneen. Med nye venner. Nye opgaver og et nyt og anderledes liv. Bliver lige så stille udfordret til at overvinde mine mærkelige og tossede ting jeg frygter.

Jeg har fået mine ski herop - de stod i Oslo før. Jeg har jo stået på ski en hel del som lille. Men længe har jeg ikke ture stå på langrend ned af bakke. Det går dels vild hurtigt og så har jeg ingen kontrol What So Ever over dem. Men nu, endelig, efter en uge eller to hvor skiene har stået der og stiret på mig, tog jeg mod til mig og gik de to minutter hen til skiløypen.

Det er med vilje mørkt ude. En lørdag aften. Næsten ingen mennesker. Uden musik. Bare mig skiene, sneen og frygten. Heldigvis er løypen rimelig flad omkring der hvor jeg står. Begynder stille og roligt at mærke hvordan det er at have ski på. Mærker hvordan fødderne glider henover sneen. Hvordan stavene tager fadt og skubber mig frem. Mærker vinden i kinderne. Mærker hvordan kroppen begynder at arbejde. Hvordan den begynder at genkende bevægelserne. Mærker skoene. Mærker skiene. Mærker hvordan usikkerheden stille og roligt begynder at give slip. Men den er der stadig.
Okay. Nu står jeg så her. Skal jeg vende om eller bide tænderne sammen og begive mig op ad den store bakke - og køre ned af den? Tør jeg? Kan jeg? Kan jeg overhoved komme op af den?  Kan jeg huske hvordan man gør?
Jeg vil prøve. Jeg ved jeg kan! Når alle de der små unger kan, så kan jeg også! Nu begynder det at gå opad.!! Ups..! Hey! Nej vent. Sådan. Nu. Ja, nu sker der vist noget. Sådan. Fiskeben! Fiskeben! Puha! Så er jeg oppe. Nu vender jeg rundt og ser ned. Suget i maven og koldsveden melder sig. Hvis jeg prøver på at blive i sporet burde der vel ikke ske mig så meget. Kan jeg det her? Jeg kan jo ta' mine ski af og gå ned. Nej, nu! Nu gør jeg det sku! NU! Mærker farten, jeg bliver lidt usikker på benene men forbliver oprejst. Mærker hvordan skiene prøver at komme sig ud og væk fra sporet. Mærker hvordan jeg spænder i mine ben for at holde kursen. Og wupti, så er jeg nede! Jeg stopper op og ser mig tilbage. Jeg gjorde det sku! WUHU! Jeg kan mærke hvor stolt jeg er over mig selv. Jeg sprang ud i det og klarede det.

Bagefter turen på ca. en time, tager jeg skiene af og lægger mig på en stor gynge. Ligger og ser på stjernerne, himlen, skyerne og den smukke store fuldmåne.! Ligger bare og mærker gyngens stille bevægelse. Hvordan sneen afgiver kulde. Hører efter andre mennesker, men ingen er at høre. Ser på de smukke skyer som er et ansigt, en elg, en kanin, en mand. Stjernerne som skinner om kap med månen. Føler en tilfredshed. En stille accept om livet og verden. Lykke.

Nu skal jeg snart ud igen. Det er dejligt at kunne gøre det om aftenen for så er der ikke så mange andre. Det sner ganskevist - jeg er jo i Nord-Norge!

lørdag den 12. marts 2011

At være glad..

Jeg er nu ved at være frisk efter en uge hvor jeg har været ynkelig, alene i min hyggelige lille hybel. Når hoved har været som pladen med det sygt tunge lod på eller som om det er blevet presset helt ned i gulvet, har jeg ligget og set i luften eller min nye ven: Disney Channel!! En fantastisk opfindelse! Men, kan dog informere om at Phineas og Ferb bliver vist ALT for meget.! Til gengæld vises Hanna Montanna, Lykke til Charlie!, Totally Spys, Nødepatruljen og The Jonas Brothers ALT for lidt.! Magikerne på Waverly Place og det vilde liv til søs sendes i ganske afbalanceret målestok. Deres BLAM!! burde slet slet IKKE være produceret! Simpelthen talentløst!! Men det er dejligt med de gamle klassikere! :D

Har købt og spist mine første æg! Mmmmmm... ÆG! Æg er fantastiske! Har faktisk savnet at spise et spejleæg. OG så giver det proteiner! Har jo fundet min yndlings spise: fiskekager! kolde, varme, med eller uden tilbehør! ALTID godt! Nam nam!
Cicilie viste mig to butikker med udenlandsk mad. Det var næsten som et helt nyt madunnivers! Kan være at jeg måske vil begynde at lave mere mad nu! Det kan næsten godt betale sig at købe grønsager der og alle de special ting som skal købes tilsådan noget mad kan fås der. Har bare lyst til at lave alle vores yndlings retter fra Asien rejsen! ALT det gode mad som vi spiste undervejs.

Det er svært at vende sig til kun at lave mad til én, når man har været vant til at lave til fire. En ting jeg savner ved at bo hjemme, er det at dele, at spise sammen med nogen. Om det er mor og far, Alise der vil have at jeg også lavet et æg til hende eller om det er Farmor og Birgit som har lavet dejlig god mad, som hele familien er sammen om at nyde. Bare det at have en at dele det med. På det punkt kunne jeg godt have delt bad eller værelse med en anden. Men på den anden side, er det kun mig der bestemme hvornår jeg vil spise. Kun mig der bestemmer hvad der skal spises! Ingen som kommenterer det knapt så velseende, jeg lavede forleden. Så ikke godt ud, men smagte helt okay.

Jeg sad i går og spiste aftensmad. Var simpelhen så glad. Havde det virkelig godt med mig selv og det hele gik ligsom op i en højere enhed.! Nu er alt også lige så stille ved at falde på plads. Har fået netbank, visa kort med billede (ikke mere pas med i byen!), stipen fra lånekassen lige om hjørnet(SU)! Nu er mine ski også kommet herop - de stod i Oslo før. Så nu skal jeg til at overvinde min frygt for at stå på langren! Skal nok blive mega grin at se på..! Men hey - til grin kan man altid blive.! :D Heldigvis er der ikke så mange som kender mig her oppe! C;

Ellers er livet dejligt og stadig mere sne vælter ned fra det store blå, når solen ikke kikker ned!! Dejligt!!