At være ude og rejse...

Jeg har stadig en ide om at jeg bare er ude at rejse. Jeg kan mærke det på små ting, jeg gør og tænker:

Jeg vasker mit tøj i hånden. Selvom jeg har en vaskekælder hvor det koster 12 kr pr. vask..

Tørrer tøj på bedeværelset..

Når jeg hører visse sange er jeg tilbage til enten Thailand eller Vietnam. Enten på Koh Phi Phi, sammen med Katrina og Vaira, hvor vi danser og gør øen usikker. Henter den ene gratis bucket  efter den anden.. Ho Chi Minh City hvor Katrina og jeg sidder på The Pearl, en resturan der spiller musik, man selv ønsker. Jeg går op og ønsker vores sang. Who Says med John Mayer. Vi sidder der, over for hinanden og holder i hånden og bare mærker sangen. Vi tænker tilbage på før vi rejste. Da jeg hjalp med at vaske og flytte for Katrina. Da vi sad ved hendes bor med te og chokolade fra Zimbabwe..

Når solen skinner og jeg mærker varmen, er jeg hjemme. Står i haven og mærker de første tegn på at foråret nærmer sig..

Når jeg smager en god flaske vin er jeg nede hos Jens og Birgit. Med god mad, god rødvin og hele min familie..

Når jeg går ned til byen lader jeg som om, at jeg bare er på besøg og bor i min tantes gamle lejlighed..

Når jeg går i skole er jeg på vej ned til byen der hjemme..

Når jeg sidder i bussen er jeg glad for at jeg ikke sidder i en bus i Laos..

Når jeg kører taxa er jeg glad for at jeg ikke er i Malaysia..

Men når jeg sidder til forelæsninger er jeg glad for at jeg ikke bare er ude at rejse. At jeg ikke skal hjem lige om lidt og tanken om at vende tilbage efter sommer skræmmer mig ikke..

Når jeg tænker på at jeg har fået så god en veninde som Cicilie er jeg glad for at jeg skal tilbringe de næste tre år sammen med hende. Fuck nogle fester vi skal have..

Når jeg tænker på Tromsø er jeg glad for at jeg er lige her.!

Så selvom det er dejligt at være ude at rejse, ikke bo et sted mere end en uge af gangen, hele tiden møde mennesker som man aldrig vil se eller snakke med igen, hele tilden forholde sig til nyt mad og nye skikke - så er det altså godt at have fundet sig et sted hvor man skal være i længere tid, lære lokal befolkningen at kende og forhåbentlig blive en af dem. At have en base et andet sted end hjemme hos moar og famse...

At bo i Tromsø...!

At blive tilbage......

Hmmmm... Så er mester ninjaen rejst.

Den sidste uge har min aller skønneste lillesøster været på besøg. Det har været utrolig dejligt - næsten som før jeg rejste. Selvfølgelig har vi gjort andre ting end vi normalt ville have gjort på en vinterferie i Tromsø. Ja, vi har boet hos min tante som vi plejer. Ja, vi har set film og hygget os som vi plejer. Overbevist mine to kusiner om at de er ninjaer, som vi plejer. Vi har været i byen og shoppe som vi plejer. Besøgt lidt familie som vi plejer. Men det er som om der hele tiden har været en elefant i rummet som har været delvis synligt. For vi ved begge at jeg skal blive. At jeg ikke skal med hjem. At vi først ses til Alises konfirmation. At jeg er ved at skabe mig et liv - ikke uden - men med en meget mindre del af hendes tilstedeværelse. At jeg ikke lige er i nærheden. At hun ikke mere kommer ind på mit værelse for at høre om et eller andet og ender med at være der hele dagen. At jeg ikke mere kommer ind til hende før jeg skal til fest, for at hun kan hjælpe mig. At jeg får venner hun ikke kender. At hun får venner jeg ikke kender. At jeg ikke liiige kan komme på besøg en weekend eller bare på middagsbesøg. At jeg er ved at blive voksen. At jeg ikke vil se og skal udholde alle hendes teenage påfund. At vi ikke kan se film sammen. At når jeg snakker om "hjemme hos mig" er der ikke tale om hendes hjem, men mit eget sted.

Alt dette er svært at acceptere for mig efter en uges besøg af hende. Jeg havde aller mest lyst til bare at skide fløjten på alt heroppe og tage med hende hjem, hjem til min familie. Men jeg ved også at det ville føles forkert at gøre det. Det ville være at stikke halen mellem benene. At give op. For nu er jeg taget herop og sådan er det. Jeg skal være heroppe i mindst et år og hvis alt ordner sig, tre år. Det er et valg jeg har truffet og jeg står ved dette valg. Selvom det til tider ikke er så sjovt og jeg aller helst ville være hjemme hos min dejlige og vidunderlige familie. Men jeg bliver stærkere og har godt af denne udfordring. Og selvom det ikke altid er sådan, så føler jeg mig godt tilpas her, hvor jeg er. Hele dette miljø heroppe, passer mig som fod i hose. Jeg kan selvfølgelig ikke helt udtale mig om hvordan jeg ville have haft det, hvis jeg flyttede til kbh og begyndte at studere der, men jeg tror at alt dette er mere mig. Jeg er ikke et storbysmenneske, jeg hører til blandt mennesker som ikke er stressede og forjagede som jeg føler mig hver gang jeg i hovedstaden. Her føler jeg at jeg så småt er begyndt at være en del af denne fantastiske verden. Dette sted hvor der kommer så mange langvejs fra og så få egentlig stammer fra. Blandt de venner jeg har fået og de mennesker jeg har mødt, er det et fåtal som faktisk er tromsøværinger. De fleste kommer fra alle andre steder i landet.

Selvom det er svært at være væk fra alt det jeg kender, er dette sted et godt alternativ. Det er noget som jeg på sin vis er nød til. For jeg ved at hvis jeg ikke gør det, vil jeg fortryde det når jeg en dag bliver gammel. Jeg hører til dels i Danmark men også i Norge. Nu har jeg boet i Danmark i 18 år, så må det være Norges tur. Men jeg vil vende tilbage til Danmark. Det er sikkert. Men hvornår.... Det er op til de højere magter at bestemme. Det vil jeg lade Gudinden, Gud, Guderne, Unniverset om at bestemme.

Jeg ved bare at jeg vender hjem en dag, hjem til mit fædreland, Danmark.

Så er ninjaen over alle ninjaer på vej...

Om 4 timer kommer verdens bedste NINJA!

Jeg er så beæret over at netop denne ninja har valgt undertegnede til at lægge vejen forbi - OG så i en hel uge!
Da min ydmyge bolig ikke er videre stor har jeg fået ordnet med andet. Ninja og jeg skal bo på en nærliggende ninja-skole. Der bor pt. to ninjaer under oplæring. Jeg har på fornemmelsen at disse to vil være et skridt nærmere, når denne uge er gået.

Det hemmelige ninja-fly som man ikke hører eller ser, lander kl. 18 et hemmeligt sted. Her vil forstanderinden og jeg vente spændt.

Jeg glæder mig til en uge fyldt med ninja-undervisning og ninja-oplevelser.
:D

Hmmm....

Okay... Jeg har jo antikkens filosofi. Det i sig selv er helt fint! Ingen udvandet vin eller potteskår i det.! Mit problem er bare, at min hjerne ikke kan se alle disse skjulte hensigter! JEG kan slet ikke forstå hvordan man se, ud  fra en tekst, alt muligt som der ikke står skrevet!! Jeg er nok bare mere typen som læser hvad der står.. Og så godtager det.. Jeg læser hvad der står og alt det som som der ikke sår, står der jo ikke!! Hvordan kan det da være muligt at fortolke, tænke, undersøge og videreføre alt muligt som ikke er skrevet?

Jeg er måske heller ikke den der elsker at diskutere så meget.. Snakker nok bare mere.. Og lytter.. Kan sagtens tænke over ting. Mange ting. Men når jeg læser, så suger jeg det der står, til mig. OG så er det det! Det kan godt være, at der er en højere mening med det, som er skrevet - jeg har bare meget svært ved at se det.
Skrevet ironi/sarkasme er altså også svær at gennemskue! Hvordan kan jeg høre hvordan stemmelejet er skrevet!? Det er jo det der står som vi hører. Det er jo måden og det vi selv vil lægge i det vi læser, der ender med at give den fuldkomne mening for os.

Jo, jeg er da nysgerrig og vil gerne vide hvad ting handler om..! Det er slet ikke det.! Det er det altså ikke.! Jeg tror bare ikke, at jeg videre ønsker at finde ud af hvad det egentlig er det handler om..  (selvom jeg bestemt burde!!) Eller også kan min hjerne bare ikke se det..!

Men jeg vil nu begynde at gå i kast med min diskussion omkring forholdet mellem politik og filosofi i Sokrates forsvarstale, som skal afleveres her om en uge......!
.....
....
...
......
....
....
...

Tomhed... INTET er alt hvad jeg har skrevet.. Så det skal nok blive en dejlig weekend..!
:D

Forandringer...

Den gang, da jeg begyndte at se på uddannelser her i Tromsø og fandt Årsstudier, tænkte jeg, at det var lige, hvad jeg kunne overskue. Jeg kunne ikke forholde mig til at skulle tænke længere frem end det. Et år. Jeg regnede med at jeg skulle begynde til sommer. Sommer 2011. Så havde jeg tid til at omstille mig. Forholde mig til at skulle studere på uni. Være voksen. Ansvarlig. Flytte hjemme fra. Ja, altså at blive voksen. 

Da jeg nærmede mig midten af november sad jeg sammen med min mor og så papirerne, om antikken mytologi, igennem. Og pludselig stod det der: ”Vinter optagelse: ansøgningsfrist d. 1. dec.”

 Shit! Så skulle det lige pludselig gå stærkt.! Dem der kender mig, ved at jeg gerne skal have et lille bitte spark i enden. Men jeg fik ordnet alt. Jeg kom altså ind. Og nu sidder jeg her. I mit kollegieværelse, 2000 km fra alt og alle dem jeg kender. Det er mærkeligt. Nu har jeg været her i ca. en måned og allerede nu ser tingene anderledes ud end da jeg startede.

Jeg troede at jeg kunne få SU. Jeg hørte ikke noget fra dem. Det viste sig, at de havde sendt en mail til mig d. 10-12, som jeg så altså ikke har modtaget. Nu har jeg snakket med dem og jeg kan ikke få SU. MED MINDRE jeg søger ind på en hel uddannelse. Altså tre år. En Bachelor. Hvis det kan lade sig gøre at få omregistreret, så begynder jeg med fagene til sommer ligesom alle de andre. Der skal jeg have ex-fac og ex-phil. Det er helt fint.

Jeg har tænkt lidt over hvad jeg vil læse. Antikken synes jeg jo er helt fantastisk. Mest fordi deres myter er så fantastiske. Myter. Hvis der var en uddannelse inden for myter, fortællinger, historier (IKKE historie).. 

Jeg havde jo selvfølgelig tænkt dokumentationsvidenskab. Hen i retningen af indformation-og-biblioteksvidenskab. Men tror det er for tørt. Jeg snakkede med en fra mit latin hold (han har altså kun kendt mig i en måned!!). Han sagde at det (indformation-og-biblioteksvidenskab) da slet ikke ville være mig - alt for tørt...! Men at filosofi ville være mere mig. Så måtte jeg jo fortælle ham, at jeg hader at diskutere.. 

Så jeg kom efterhånden frem til (og dem jeg havde faget med i gymnasiet vil nok ikke helt kunne forså mit valg, efter som det nok ikke var mit yndlings fag - for at sige det pænt) religionvidenskab. I teorien er det jo det samme som de græske guder. Troen på noget som er større end en selv.

Der er to forskellige studieretninger: religionsvidenskab og teologi. Jeg har jo selvfølgelig overvejet teologi eftersom JEG jo BRAE elsker kristendommen! Jubii! JEG vil herre meget gerne være totalt præst!!! Kan I se mig stå der: "(Jeg vil nu oplyse dig om dine rettigheder! Alt hvad du siger, kan og vil blive brugt i mod dig!) Tager du X til ægte æsel?!" LIGE MIG!!!

Eller... Nej. 

Jeg har selvfølgelig valgt religionsvidenskab. Men nu må vi hvad der sker. Hvordan det ender.

Jeg vil læse en del inden jeg skal sove.

Sejle....

Så en film forleden. Det sidste man ser er pige, der slæber sin båd ned til stranden. Man ser hende sejle af sted. Hun må ud og hænge for at holde den. 

Jeg savner rigtig meget at sejle. Det er normalt ikke noget jeg plejer at savne, men lige nu. Det gør helt ondt inden i, har bare lyst til at tage min superstar 10 og sejle. Bare sejle, nyde friheden. 

Bare være havet og jeg. Vinden, båden og mig. Ingen andre. 

Ikke tænke over noget som helst andet end at sejle. Være fri til at kunne tage der hen jeg vil. 

Ikke tænke. 

Bare sejle. 

Leve. 

Mærke vinden, der vil have det som den vil. Mig der vil have det, som jeg vil. Os begge som danser en dans hen over vandet, der også gerne vil være med. 

Jeg savner det i hele min krop. I hver et lille stykke af min krop. Den vil mærke suset og naturkræfterne. 

Min krop vil leve. 

Den vil sejle. 

Hjem og sejle. 

En lille filosofisk betragtning....

En lille iagttagelse og diskussion i løbet af en mytologitime. Medvirkende; Nina, Nina og Cicilie. Som forbigående bipersoner optræder tre holdkammerater.

Nina sidder og funderer over de græske guder og hvad en myte egentlig er:

I dag er der tre fyre på mit hold.

Hvad sker der lige for at man begynder at overveje hvem der mon kysser bedst?

Nina diskuterer videre:

Kan ikke helt finde ud af hvem, det er.

Svært at bedømme hvem der har de blødeste læber.

Nu er jeg jo ikke så vild med skæg…

Store læber er godt…

Stor underlæbe er godt…

Tror ham med meget skæg ville være lidt sød/pæn hvis han smiler lidt.

Cicilie bryder ind i Ninas meget filosofiske tanker:

Litt søt ja… Men synes han i blå genser er litt kjekk.

Nina har fået noget at tænke over:

Ja, lidt, meen… Ikke helt mig. Men kan godt se det.

Hmm… Virkelig svært at bedømme deres læber..!

Hvis de dog bare ville smile!

Tror næsten det er ham i den blå!?!

Cicilie svarer kort og kontant:

JA!!

Nina nikker og er enig. Men pludselig:

Men ham med sort trøje er faktisk vildt sød når han smiler!!! :D

Således forløb dagens mytologitime. Emnet var; hvad er en myte? – hvem mener hvad.

Vi kan hermed sammenfatte at mytologitimerne er ganske interessante…