At være ude og rejse...

Jeg har stadig en ide om at jeg bare er ude at rejse. Jeg kan mærke det på små ting, jeg gør og tænker:

Jeg vasker mit tøj i hånden. Selvom jeg har en vaskekælder hvor det koster 12 kr pr. vask..

Tørrer tøj på bedeværelset..

Når jeg hører visse sange er jeg tilbage til enten Thailand eller Vietnam. Enten på Koh Phi Phi, sammen med Katrina og Vaira, hvor vi danser og gør øen usikker. Henter den ene gratis bucket  efter den anden.. Ho Chi Minh City hvor Katrina og jeg sidder på The Pearl, en resturan der spiller musik, man selv ønsker. Jeg går op og ønsker vores sang. Who Says med John Mayer. Vi sidder der, over for hinanden og holder i hånden og bare mærker sangen. Vi tænker tilbage på før vi rejste. Da jeg hjalp med at vaske og flytte for Katrina. Da vi sad ved hendes bor med te og chokolade fra Zimbabwe..

Når solen skinner og jeg mærker varmen, er jeg hjemme. Står i haven og mærker de første tegn på at foråret nærmer sig..

Når jeg smager en god flaske vin er jeg nede hos Jens og Birgit. Med god mad, god rødvin og hele min familie..

Når jeg går ned til byen lader jeg som om, at jeg bare er på besøg og bor i min tantes gamle lejlighed..

Når jeg går i skole er jeg på vej ned til byen der hjemme..

Når jeg sidder i bussen er jeg glad for at jeg ikke sidder i en bus i Laos..

Når jeg kører taxa er jeg glad for at jeg ikke er i Malaysia..

Men når jeg sidder til forelæsninger er jeg glad for at jeg ikke bare er ude at rejse. At jeg ikke skal hjem lige om lidt og tanken om at vende tilbage efter sommer skræmmer mig ikke..

Når jeg tænker på at jeg har fået så god en veninde som Cicilie er jeg glad for at jeg skal tilbringe de næste tre år sammen med hende. Fuck nogle fester vi skal have..

Når jeg tænker på Tromsø er jeg glad for at jeg er lige her.!

Så selvom det er dejligt at være ude at rejse, ikke bo et sted mere end en uge af gangen, hele tiden møde mennesker som man aldrig vil se eller snakke med igen, hele tilden forholde sig til nyt mad og nye skikke - så er det altså godt at have fundet sig et sted hvor man skal være i længere tid, lære lokal befolkningen at kende og forhåbentlig blive en af dem. At have en base et andet sted end hjemme hos moar og famse...

At bo i Tromsø...!