Nu har jeg efterhånden været hjemme i et stykke tid. Jeg er begyndt på mit gamle arbejde - ikke biblioteket men på hospitalet. I serviceafdelingen. Jeg kan godt mærke, at jeg ikke har været vant til at stå op kl. 05.30 i over et år. Jeg kan mærke, at jeg får mere ud af dagen og at jeg godt kan lide at bruge kroppen og være igang.
Jeg kan godt lide, at være tilbage i Danmark, hos min kære familie, men jeg er blevet forvist til kælderen. Så nede blandt alle bogreolerne med gamle støvede bøger og alt det andet, er min ydmyge bolig for denne sommer. Mit tøjskab består pt. af et par skrivebordsskuffer og diverse kasser med tøj jeg enten skal smide ud, have med til Tromsø, gemme eller bare bruge nu i sommer. Jeg er også stille men stødt begyndt at rydde ud i mine bøger. Indtil videre har jeg en hel flyttekasse tætpakket med bøger, jeg bare ikke har behov for eller har læst og som altså ikke er værd at gemme.
Det er egentlig lidt mærkeligt at være borte fra min elskede hverdag i Tromsø. Nu når jeg er her, i DK, er det næsten som om alt det som har foregået over 2.000 km længere nord, i et halvt år, på en eller anden måde virker helt uvirkelig! Selvom jeg ved, at det ikke er tilfældet, har jeg lidt svært ved, at vende mig til at jeg ikke er i Tromsø mere. Jeg er ret godt til at tilpasse mig forskellige miljøer og dette gør nok, at jeg også har det så godt her. Jeg ved ikke om jeg desideret savner Tromsø, jeg mærker det ikke som sådan, men jeg ved at jeg snakker meget om min hverdag deroppe.
Jeg får hele tiden spørgsmålet om jeg ikke savner min kæreste og om det ikke er svært at være væk fra ham så længe. Selvfølgelig savner jeg ham. Det er jo klart. Men jeg har næsten ikke tid til at savne ham. Jeg har stadig ikke haft en dag hvor jeg ikke har skulle gøre et eller andet. Ses med nogle eller arbejdet. Jeg har hele tiden været igang og skulle forholde mig til en hel masse ting. Nogle gange kommer er tider hvor jeg virkelig mærker at jeg savner ham. Ting som han plejer at sige eller gøre. Hans lidt skæve smil, den rynke han får når han tænker eller bare det at flette fingre. Jeg savner ham nok mere end jeg er klar over for jeg snakker virkelig meget om ham. Når nogen siger et eller andet så kommer den: "min kæreste siger...min kæreste... blablabla..." Jeg tror også at jeg har et behov for at fortælle mig selv, om og om igen, at alt det i Tromsø virkelig er sket. At det ikke bare er en eller anden drøm. At det faktisk er virkelighed. Heldigvis ved jeg at når jeg kommer tilbage til Tromsø, begynder min herlige hverdag igen.
Det er selvfølgelig ikke ens betydende med at jeg ikke er glad for at være hjemme i DK.. Det er bare ikke det samme som før. Jeg er vokset. Blevet mere voksen. Men det er vel også lidt godt går jeg ud fra.. :D
Jeg regner med at tage tilbage til Ttomsø en gang i starten af august. For enten at begynde på Religionsvidenskab eller at fortsætte med det årsstudium jeg er i gang med.. Nu må vi se hvad der sker.
Jeg nyder at være i DK, men jeg glæder mig nu også til at kommer hjem. Hjem til Tromsø, til min kæreste, mine veninder og venner. Min hverdag.
- Under alle omstændigheder Danmark er dejligt, når man har boet i Norge! "Det e deilig å være norsk i Danmark!"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar