onsdag den 6. april 2011

At se..

Det virker som om at foråret også er så småt ved at komme hele vejen op til os. Sneen er så småt ved at smelte (hvilket skaber gigantiske vandpytter som er vildt sjove at hoppe i...) og ting er begyndt at åbenbare sig.
Indtil nu, har jeg ikke kunne se asfalten på vejene. De har været dækket med sne, is, grus og mere is.. Men nu er man begyndt at se vejene.. Gyngestativet udenfor mit vindue er nu kommet så meget til syne, at jeg næsten kan se gyngerne. Nye biler kommer frem overalt - biler som ikke er blevet kørt i længe og derfor har været forsvundet i sne. Desværre  kan man ikke længere bruge Sparken (lidt som en stol på ski..) på vejene.

Det er ikke kun alt det man kan se, som forandrer sig. Jeg kan mærke det på temperaturen. Det er nu for varmt med flees inden under min jakke. Jeg har ikke samme behov for at MÅTTE have vandter på. Nu kan jeg godt klare mig uden!

Foråret har vist også ramt mig. Jeg er gladere og mere social ;D En weekend består gerne af at jeg tager hjem til Cicilie om fredagen. Vi laver god mad og ser en film i mens gør vi os klare til en stille tur i byen. (Her går man mest i byen torsdag og lørdag (og søndag, mandag, tirsdag onsdag og fredag) ) Jeg tager hjem til Cicilie, sover der. Lørdagen går gerne med at se film og røre os mindst muligt indtil vi begynder at gøre os klare for at gå i byen igen..! En gang i mellem også Søndag. Og tirsdag..! Men hey! Vi lever jo kun en gang! ;D

Jeg nyder at solen skinner ind på min værelse fra 8 til 15! Det vidner om at vi nærmer os sommeren og solen, døgnet rundt.
Lige nu virker det mærkeligt at tænke på, at det en gang bliver sommer. Uden sne. Uden kulde. Uden is på vejene, men kun i munden. Uden de kæmpe store sko. Uden vinter jakke. Så lidt tøj på, som muligt, fordi det er så varmt at det næsten ikke er til at holde ud. (Jeg tænker nok mere en dansk sommer end en heroppe..!)

Men det er sikkert at den nærmer sig. Men hvem ved om der kommer sne i morgen!? Man skulle jo nødig blive for vant med varmen og tø vejret! :D

1 kommentar:

  1. Det våres, ja, ingen tvil om det. Jeg fikk et bilde i dag på Facebook av ei venninne av en hestehov (og du vet hva det betyr).

    «Så lidt tøj på, som muligt, fordi det er så varmt at det næsten ikke er til at holde ud. (Jeg tænker nok mere en dansk sommer end en heroppe..!)» I fjor hadde vi 27 grader på 17. mai her oppe. Og forrige gang jeg studerte, fra 2001–2004 var det 25 grader pluss stort sett hver eneste dag, så det kan bli så varmt her opp òg, at det nesten ikke er til å holde ut.

    SvarSlet