Nu er jeg atter tilbage i Nordens Paris. Jeg har været her i 17 dage. Jeg er begyndt på dette semester som jeg ser meget frem til. jeg skal have Antikkens Litteratur i sin kulturelle kontekst, Antikkens Historie og Antikkens Religion.
Indtil videre har jeg været til 6 forelæsninger. 4 af dem med Antikkens Litteratur. Til gengæld har de to i Antikkens Historie været forholdsvis 5 og 6 timer lange. Det er fordi læreren bor i Bodø og så er han tilknyttet et andet universitet. Derfor er der kun undervisning to gange om måneden. Men heldigvis er han en god forelæser.
Det var ret mærkeligt at komme det den første af de to lange forelæsninger, for hele sidste semester var samtlige forelæsninger jeg var på, kun omkring højest 10 elever. Og her var der vel omkring 80 stykker! Det var helt vildt!! Jeg forstår ikke hvorfor de vil lægge ned både Antikkens Religion og Historie! Det virker jo helt åndsvagt. Men vi får håbe at de kommer til fornuft.
Jeg får min første hjemmeeksamen i denne uge - om fredagen.. Synes godt nok det er tidligt men på den anden side så bliver man jo også nød til at læse pensum NU! :D Så mandag, onsdag og torsdag kommer jeg til at befinde mig på Tromsø' bibliotek for at lege flittig student.
Det er dejligt at være tilbage i byen. Man kan godt mærke at et nyt semester er begyndt. Dem jeg læser sammen med er blevet skiftet ud - i hverfald næsten alle. Min kære kæreste har jeg Antikkens Historie med. Og En af mine venner fra sidste semester er der også, så det er nu lidt godt..
Min kæreste har fået nye folk i kollektivet. En kamerat hjemme fra og en anden kammerat. Begge er virkelig nogle søde gutter og ham hjemmefra er blevet en go ven! Det er så hyggeligt at komme på besøg der nu. Der er en god stemning og man har lyst til at sidde og hænge ud med dem!
Livet er godt og jeg nyder at leve.
lørdag den 3. september 2011
tirsdag den 28. juni 2011
At være hjemme i Danmark...
Nu har jeg efterhånden været hjemme i et stykke tid. Jeg er begyndt på mit gamle arbejde - ikke biblioteket men på hospitalet. I serviceafdelingen. Jeg kan godt mærke, at jeg ikke har været vant til at stå op kl. 05.30 i over et år. Jeg kan mærke, at jeg får mere ud af dagen og at jeg godt kan lide at bruge kroppen og være igang.
Jeg kan godt lide, at være tilbage i Danmark, hos min kære familie, men jeg er blevet forvist til kælderen. Så nede blandt alle bogreolerne med gamle støvede bøger og alt det andet, er min ydmyge bolig for denne sommer. Mit tøjskab består pt. af et par skrivebordsskuffer og diverse kasser med tøj jeg enten skal smide ud, have med til Tromsø, gemme eller bare bruge nu i sommer. Jeg er også stille men stødt begyndt at rydde ud i mine bøger. Indtil videre har jeg en hel flyttekasse tætpakket med bøger, jeg bare ikke har behov for eller har læst og som altså ikke er værd at gemme.
Det er egentlig lidt mærkeligt at være borte fra min elskede hverdag i Tromsø. Nu når jeg er her, i DK, er det næsten som om alt det som har foregået over 2.000 km længere nord, i et halvt år, på en eller anden måde virker helt uvirkelig! Selvom jeg ved, at det ikke er tilfældet, har jeg lidt svært ved, at vende mig til at jeg ikke er i Tromsø mere. Jeg er ret godt til at tilpasse mig forskellige miljøer og dette gør nok, at jeg også har det så godt her. Jeg ved ikke om jeg desideret savner Tromsø, jeg mærker det ikke som sådan, men jeg ved at jeg snakker meget om min hverdag deroppe.
Jeg får hele tiden spørgsmålet om jeg ikke savner min kæreste og om det ikke er svært at være væk fra ham så længe. Selvfølgelig savner jeg ham. Det er jo klart. Men jeg har næsten ikke tid til at savne ham. Jeg har stadig ikke haft en dag hvor jeg ikke har skulle gøre et eller andet. Ses med nogle eller arbejdet. Jeg har hele tiden været igang og skulle forholde mig til en hel masse ting. Nogle gange kommer er tider hvor jeg virkelig mærker at jeg savner ham. Ting som han plejer at sige eller gøre. Hans lidt skæve smil, den rynke han får når han tænker eller bare det at flette fingre. Jeg savner ham nok mere end jeg er klar over for jeg snakker virkelig meget om ham. Når nogen siger et eller andet så kommer den: "min kæreste siger...min kæreste... blablabla..." Jeg tror også at jeg har et behov for at fortælle mig selv, om og om igen, at alt det i Tromsø virkelig er sket. At det ikke bare er en eller anden drøm. At det faktisk er virkelighed. Heldigvis ved jeg at når jeg kommer tilbage til Tromsø, begynder min herlige hverdag igen.
Det er selvfølgelig ikke ens betydende med at jeg ikke er glad for at være hjemme i DK.. Det er bare ikke det samme som før. Jeg er vokset. Blevet mere voksen. Men det er vel også lidt godt går jeg ud fra.. :D
Jeg regner med at tage tilbage til Ttomsø en gang i starten af august. For enten at begynde på Religionsvidenskab eller at fortsætte med det årsstudium jeg er i gang med.. Nu må vi se hvad der sker.
Jeg nyder at være i DK, men jeg glæder mig nu også til at kommer hjem. Hjem til Tromsø, til min kæreste, mine veninder og venner. Min hverdag.
- Under alle omstændigheder Danmark er dejligt, når man har boet i Norge! "Det e deilig å være norsk i Danmark!"
Jeg kan godt lide, at være tilbage i Danmark, hos min kære familie, men jeg er blevet forvist til kælderen. Så nede blandt alle bogreolerne med gamle støvede bøger og alt det andet, er min ydmyge bolig for denne sommer. Mit tøjskab består pt. af et par skrivebordsskuffer og diverse kasser med tøj jeg enten skal smide ud, have med til Tromsø, gemme eller bare bruge nu i sommer. Jeg er også stille men stødt begyndt at rydde ud i mine bøger. Indtil videre har jeg en hel flyttekasse tætpakket med bøger, jeg bare ikke har behov for eller har læst og som altså ikke er værd at gemme.
Det er egentlig lidt mærkeligt at være borte fra min elskede hverdag i Tromsø. Nu når jeg er her, i DK, er det næsten som om alt det som har foregået over 2.000 km længere nord, i et halvt år, på en eller anden måde virker helt uvirkelig! Selvom jeg ved, at det ikke er tilfældet, har jeg lidt svært ved, at vende mig til at jeg ikke er i Tromsø mere. Jeg er ret godt til at tilpasse mig forskellige miljøer og dette gør nok, at jeg også har det så godt her. Jeg ved ikke om jeg desideret savner Tromsø, jeg mærker det ikke som sådan, men jeg ved at jeg snakker meget om min hverdag deroppe.
Jeg får hele tiden spørgsmålet om jeg ikke savner min kæreste og om det ikke er svært at være væk fra ham så længe. Selvfølgelig savner jeg ham. Det er jo klart. Men jeg har næsten ikke tid til at savne ham. Jeg har stadig ikke haft en dag hvor jeg ikke har skulle gøre et eller andet. Ses med nogle eller arbejdet. Jeg har hele tiden været igang og skulle forholde mig til en hel masse ting. Nogle gange kommer er tider hvor jeg virkelig mærker at jeg savner ham. Ting som han plejer at sige eller gøre. Hans lidt skæve smil, den rynke han får når han tænker eller bare det at flette fingre. Jeg savner ham nok mere end jeg er klar over for jeg snakker virkelig meget om ham. Når nogen siger et eller andet så kommer den: "min kæreste siger...min kæreste... blablabla..." Jeg tror også at jeg har et behov for at fortælle mig selv, om og om igen, at alt det i Tromsø virkelig er sket. At det ikke bare er en eller anden drøm. At det faktisk er virkelighed. Heldigvis ved jeg at når jeg kommer tilbage til Tromsø, begynder min herlige hverdag igen.
Det er selvfølgelig ikke ens betydende med at jeg ikke er glad for at være hjemme i DK.. Det er bare ikke det samme som før. Jeg er vokset. Blevet mere voksen. Men det er vel også lidt godt går jeg ud fra.. :D
Jeg regner med at tage tilbage til Ttomsø en gang i starten af august. For enten at begynde på Religionsvidenskab eller at fortsætte med det årsstudium jeg er i gang med.. Nu må vi se hvad der sker.
Jeg nyder at være i DK, men jeg glæder mig nu også til at kommer hjem. Hjem til Tromsø, til min kæreste, mine veninder og venner. Min hverdag.
- Under alle omstændigheder Danmark er dejligt, når man har boet i Norge! "Det e deilig å være norsk i Danmark!"
lørdag den 4. juni 2011
At vende tilbage...
Så har jeg endelig fået bestilt billet hjem til Danmark..! Jeg rejser her på tirsdag og tager en smut hjem til min kære morfor og bedstemor Randi.! Bliver godt at se dem. Selvom jeg jo så dem til Alises konfirmation. Konfirmation.. Ja, min kære lillesøster (som ikke er så lille mere..) blev konfirmeret d.22 maj. Det er mærkeligt at tænke på at hun bliver ældre.. Men på den anden side bliver jeg 22 om 15 dage..
Jeg har nu haft 5 måneder her oppe og har overlevet. Jeg har haft det rigtig godt. Jeg har fået dejlige venner, et tættere bånd med mine to kære kusiner og fået mig en kæreste. Jeg har mit eget sted, køber min egen mad, får lov til at lære lige så stille, at blive voksen. Jeg læser på universitetet og er glad. Jeg har fundet en verden heroppe som jeg er så taknemelig for. Jeg er så glad for at min kære mor opdagede, at man kunne søge ind og starte fra januar. Jeg er glad for, at jeg havde mod nok til faktisk at gøre det. At tage springet og bare gøre det.
Som jeg har sagt skal jeg snart hjem (eller hjem til mine forældre - for som min søde lillesøster så smukt forklarede mig sidst jeg var på besøg "Nina, dette er jo ikke dit hjem mere!!"). Det bliver rigtig godt at komme tilbage. Jeg føler at jeg skal hjem, men jeg rejser også fra mit hjem. Jeg skal hjem til Danmark, mødes med alle mine venner og hygge mig med min familie. Jeg skal tilbage til mit gamle job og tjene lidt stakater. Men jeg kommer ikke til at sove på mit værelse - det har Alise gjort krav på og jeg er blevet forvist til kælderen mens jeg er i dk.
Jeg har lært at klare mig selv og kan godt lide freden ved bare at være mig. Jeg har også lært hvor dejligt det er at have en som virkelig godt kan lide mig og som fylder mig med varme og kærlighed, bare jeg ser på ham. Jeg har lært at livet er hvad du gør det til og at bare man er åben, er verden åben for dig. Det viste jeg selvfølgelig også før jeg rejste, men alligevel har jeg opdaget det på nyt. Heroppe har jeg ikke så mange tætte venner som i Dk. MEN jeg har fundet en veninde her som bare er fantastisk! Vi passede sammen som fod i hose og har bare haft det så sjovt sammen.! :D Vi kommer heldigvis til at have MASSER af sjov og spas!! :D
Jeg glæder mig til at komme hjem til Danmark men jeg er også glad for at jeg ved jeg skal tilbage til Tromsø. Tilbage til en hverdag, hvor jeg selv bestemmer alt. Jeg kan lukke mig inde en hel dag, bare ligge i sengen, se film, drikke en øl eller vin. Jeg går ud og laver mad når jeg vil. Jeg bestemmer selv hvem jeg er. Heroppe er jeg den jeg vil være. Jeg er Nina, dansken som snakker norsk..
Jeg rejser hjem til Danmark, hjem til mine forældre, til mine venner, til mit fantastiske og dejlige Danske liv.! Jeg glæder mig til at se alle mine skønherlige venner som jeg ikke har set på lææææænge!! Jeg glæder mig til at møde mine gamle kollegaer. Jeg glæder mig til at tilbringe tid med min familie som jeg virkelig har savnet! Jeg glæder mig til at jeg bare kan gå ned til farmor og høre om jeg kan hjælpe hende med noget. Jeg glæder mig til de lange aftener med vin og god mad. Jeg glæder mig til sejltur med familien. Jeg glæder mig! Jeg glæder mig!! Jeg er så sindsygt heldig at jeg har SÅ mange ting jeg glæder mig når jeg kommer hjem!
Jeg kommer hjem! Jeg rejser fra mit hjem til mit hjem. Jeg kommer hjem. Jeg vender tilbage. Både til Helsingør og til Tromsø.....!
Jeg har nu haft 5 måneder her oppe og har overlevet. Jeg har haft det rigtig godt. Jeg har fået dejlige venner, et tættere bånd med mine to kære kusiner og fået mig en kæreste. Jeg har mit eget sted, køber min egen mad, får lov til at lære lige så stille, at blive voksen. Jeg læser på universitetet og er glad. Jeg har fundet en verden heroppe som jeg er så taknemelig for. Jeg er så glad for at min kære mor opdagede, at man kunne søge ind og starte fra januar. Jeg er glad for, at jeg havde mod nok til faktisk at gøre det. At tage springet og bare gøre det.
Som jeg har sagt skal jeg snart hjem (eller hjem til mine forældre - for som min søde lillesøster så smukt forklarede mig sidst jeg var på besøg "Nina, dette er jo ikke dit hjem mere!!"). Det bliver rigtig godt at komme tilbage. Jeg føler at jeg skal hjem, men jeg rejser også fra mit hjem. Jeg skal hjem til Danmark, mødes med alle mine venner og hygge mig med min familie. Jeg skal tilbage til mit gamle job og tjene lidt stakater. Men jeg kommer ikke til at sove på mit værelse - det har Alise gjort krav på og jeg er blevet forvist til kælderen mens jeg er i dk.
Jeg har lært at klare mig selv og kan godt lide freden ved bare at være mig. Jeg har også lært hvor dejligt det er at have en som virkelig godt kan lide mig og som fylder mig med varme og kærlighed, bare jeg ser på ham. Jeg har lært at livet er hvad du gør det til og at bare man er åben, er verden åben for dig. Det viste jeg selvfølgelig også før jeg rejste, men alligevel har jeg opdaget det på nyt. Heroppe har jeg ikke så mange tætte venner som i Dk. MEN jeg har fundet en veninde her som bare er fantastisk! Vi passede sammen som fod i hose og har bare haft det så sjovt sammen.! :D Vi kommer heldigvis til at have MASSER af sjov og spas!! :D
Jeg glæder mig til at komme hjem til Danmark men jeg er også glad for at jeg ved jeg skal tilbage til Tromsø. Tilbage til en hverdag, hvor jeg selv bestemmer alt. Jeg kan lukke mig inde en hel dag, bare ligge i sengen, se film, drikke en øl eller vin. Jeg går ud og laver mad når jeg vil. Jeg bestemmer selv hvem jeg er. Heroppe er jeg den jeg vil være. Jeg er Nina, dansken som snakker norsk..
Jeg rejser hjem til Danmark, hjem til mine forældre, til mine venner, til mit fantastiske og dejlige Danske liv.! Jeg glæder mig til at se alle mine skønherlige venner som jeg ikke har set på lææææænge!! Jeg glæder mig til at møde mine gamle kollegaer. Jeg glæder mig til at tilbringe tid med min familie som jeg virkelig har savnet! Jeg glæder mig til at jeg bare kan gå ned til farmor og høre om jeg kan hjælpe hende med noget. Jeg glæder mig til de lange aftener med vin og god mad. Jeg glæder mig til sejltur med familien. Jeg glæder mig! Jeg glæder mig!! Jeg er så sindsygt heldig at jeg har SÅ mange ting jeg glæder mig når jeg kommer hjem!
Jeg kommer hjem! Jeg rejser fra mit hjem til mit hjem. Jeg kommer hjem. Jeg vender tilbage. Både til Helsingør og til Tromsø.....!
lørdag den 14. maj 2011
At være RUSS...
Nu er tiden kommet for alle dem, som snart er færdige med videregående (gymnasiet)! I Danmark fejres dette med fester og man kører i vogn den sidste dag.. Ja, det er jo en fed oplevelse at køre i vogn. MEEEN her oppe, ja, her bliver det fejret med et brag. Fra omkring sidste uge i april til 17 maj er der FEST!!! FEST! FEST! Man har forskellige ting man skal gøre for at få ting i sin huesnor. Man har bukser i de forskellige farver (fx. rød, blå, sort, hvid og grøn), gerne en hættetrøje i samme farve også. Alle er glade, deler RUSSEkort ud, skyder vand på mindre børn, LARMER med deres skide fløjter og fylder generelt meget i bybilledet! Jeg er ikke så god til en hel masse mennesker samlet på samme plads eller bare mange mennesker i byen. Men sådan er det nu en gang bare..
Det er ved at nærme sig de sidste dage med russerne. Bliver godt med lidt fred..! Men alligevel er det en oplevelse at stå på sidelinjen. Alle dem som selv har været RUSS for et par år siden længtes tilbage på en tid uden sociale normer og konsekvenser. I de uger det varer kan alt ske og det er helt okay, for du er jo RUSS!
Her i Norge får man også en hat, med et navn på de andre har bestemt, med en lang snor på og en dusk i enden. Det handler så om at få en hel masse ting bundet fast i denne snor. Dette sker ved at lave nogle forskellige opgaver. Det kan være alle mulige mæskelige ting. Nogle af mine venner heroppe har fx slikket gulvet på en Burger King, drukket en kasse øl 24 timer, drukket en halv liter øl med to tamponer i munden, spist en kebab uden hænder, gået bundet sammen med en medRUSS i 24 timer, sovet i en rundkørsel, kysset en vagt foran slottet, krammet 100 mennesker på en dag, vært vågen i 72 timer, tygget en hel hubba bubba tyggegummipakke i en time, løbet nøgen over broen, siddet i undertøj under bordet i en time, løbet topløs rundt i kantinen, gået med brød som sko en hel dag, blevet klippet af en fuld medRUSS..... Og der er mange mange mange flere ting. Det er forskelligt fra by til by, men en ting er sikkert: det handler om at bryde grænser.! - og en gang i mellem loven..
Alle har også RUSSEbiler eller busser, hvor de hører høj musik, drikker sig stive og generelt bare Larmer!!
Men som sagt: Det er helt okay - man er jo RUSS!!
Det skal jo lige siges at alt dette jo selvfølgelig sker FØR eksamenerne! Hvilket jo er genialt! Drik din hjerne ud Før eksamen! For det er jo vildt genialt.! Men når man er RUSS, så ER man RUSS!!
Det er ved at nærme sig de sidste dage med russerne. Bliver godt med lidt fred..! Men alligevel er det en oplevelse at stå på sidelinjen. Alle dem som selv har været RUSS for et par år siden længtes tilbage på en tid uden sociale normer og konsekvenser. I de uger det varer kan alt ske og det er helt okay, for du er jo RUSS!
Her i Norge får man også en hat, med et navn på de andre har bestemt, med en lang snor på og en dusk i enden. Det handler så om at få en hel masse ting bundet fast i denne snor. Dette sker ved at lave nogle forskellige opgaver. Det kan være alle mulige mæskelige ting. Nogle af mine venner heroppe har fx slikket gulvet på en Burger King, drukket en kasse øl 24 timer, drukket en halv liter øl med to tamponer i munden, spist en kebab uden hænder, gået bundet sammen med en medRUSS i 24 timer, sovet i en rundkørsel, kysset en vagt foran slottet, krammet 100 mennesker på en dag, vært vågen i 72 timer, tygget en hel hubba bubba tyggegummipakke i en time, løbet nøgen over broen, siddet i undertøj under bordet i en time, løbet topløs rundt i kantinen, gået med brød som sko en hel dag, blevet klippet af en fuld medRUSS..... Og der er mange mange mange flere ting. Det er forskelligt fra by til by, men en ting er sikkert: det handler om at bryde grænser.! - og en gang i mellem loven..
Alle har også RUSSEbiler eller busser, hvor de hører høj musik, drikker sig stive og generelt bare Larmer!!
Men som sagt: Det er helt okay - man er jo RUSS!!
Det skal jo lige siges at alt dette jo selvfølgelig sker FØR eksamenerne! Hvilket jo er genialt! Drik din hjerne ud Før eksamen! For det er jo vildt genialt.! Men når man er RUSS, så ER man RUSS!!
mandag den 25. april 2011
At nyde livet..
I sidste uge var det påskeferie. Jeg havde egentlig planlagt at få læst en masse og være en rigtig god og flink studine.. Men andre ting kom i vejen.
Jeg og Cicilie havde planlagt at lave rigtig påskemiddag for alle veninderne. Vi regnede med at vi ville blive en del piger, der bare skulle have det hyggeligt med masse god mad. Men efterhånden som vi nærmede os påsken faldt flere og flere fra. Alle skulle pludselig hjem til deres familie og have kvalitets tid. Så det endte altså op med kun at være Cicilie og jeg tilbage. Men HEY! Det er jo påske og det 3,3 kg lammelår var alt købt - så vi endte med at det bare blev os to og så en af Cicilies veninder til påskesøndagmiddag.
Mmmm.. Jeg elsker lam og det aller bedste er at lege ordenlig viking og sidde og gnave på benet, når alt kødet er skåret af. Ender altid med at have lam i håret og i hele ansigtet og dette var ingen undtagelse! Cicilie bare rystede på hovedet af mig.
Lammet blev laaaaaangtids stegt med hvidløg, salt, peber og timian på. Gulerødder lå rundt om for at give smag til kraften som senere blev til saucen. Kartofler, gulerødder og løg blev lagt i et fad, med med flød og mælk i. Til sidst var dette dækket med dejlig fetaost og så ind i ovnen! Mmm! Lammekødet var utrolig saftigt og det hele smagte bare så vildt godt.! Jeg og Cicilies veninde ville gerne hjælpe til med at lave mad.. Men jeg har efterhånden accepteret at jeg altså ikke må hjælpe Cicilie! Det er hende der laver mad og sådan er det bare!! Alle andre bliver jaget væk og bedt pænt (men meget bestemt) om at sætte sig ned.!!
Cicilie er virkelig en god kok og den mand hun bliver gift med, får det godt.! Kommer til at få fantastisk dejlig mad! Mmmmmm!! For slet ikke at tale om kagerne hun bager..!!! Jeg kommer til at blive fast inventar! ;D
Selvom jeg ikke har været hjemme i DK i påsken, har det alligevel været en god påske. Har næsten ikke været hjemme hele ugen men bare nydt selskabet til skønne mennesker.!!
Livet er nu dejligt heroppe i Nord! :D
Jeg og Cicilie havde planlagt at lave rigtig påskemiddag for alle veninderne. Vi regnede med at vi ville blive en del piger, der bare skulle have det hyggeligt med masse god mad. Men efterhånden som vi nærmede os påsken faldt flere og flere fra. Alle skulle pludselig hjem til deres familie og have kvalitets tid. Så det endte altså op med kun at være Cicilie og jeg tilbage. Men HEY! Det er jo påske og det 3,3 kg lammelår var alt købt - så vi endte med at det bare blev os to og så en af Cicilies veninder til påskesøndagmiddag.
Mmmm.. Jeg elsker lam og det aller bedste er at lege ordenlig viking og sidde og gnave på benet, når alt kødet er skåret af. Ender altid med at have lam i håret og i hele ansigtet og dette var ingen undtagelse! Cicilie bare rystede på hovedet af mig.
Lammet blev laaaaaangtids stegt med hvidløg, salt, peber og timian på. Gulerødder lå rundt om for at give smag til kraften som senere blev til saucen. Kartofler, gulerødder og løg blev lagt i et fad, med med flød og mælk i. Til sidst var dette dækket med dejlig fetaost og så ind i ovnen! Mmm! Lammekødet var utrolig saftigt og det hele smagte bare så vildt godt.! Jeg og Cicilies veninde ville gerne hjælpe til med at lave mad.. Men jeg har efterhånden accepteret at jeg altså ikke må hjælpe Cicilie! Det er hende der laver mad og sådan er det bare!! Alle andre bliver jaget væk og bedt pænt (men meget bestemt) om at sætte sig ned.!!
Cicilie er virkelig en god kok og den mand hun bliver gift med, får det godt.! Kommer til at få fantastisk dejlig mad! Mmmmmm!! For slet ikke at tale om kagerne hun bager..!!! Jeg kommer til at blive fast inventar! ;D
Selvom jeg ikke har været hjemme i DK i påsken, har det alligevel været en god påske. Har næsten ikke været hjemme hele ugen men bare nydt selskabet til skønne mennesker.!!
Livet er nu dejligt heroppe i Nord! :D
onsdag den 6. april 2011
At se..
Det virker som om at foråret også er så småt ved at komme hele vejen op til os. Sneen er så småt ved at smelte (hvilket skaber gigantiske vandpytter som er vildt sjove at hoppe i...) og ting er begyndt at åbenbare sig.
Indtil nu, har jeg ikke kunne se asfalten på vejene. De har været dækket med sne, is, grus og mere is.. Men nu er man begyndt at se vejene.. Gyngestativet udenfor mit vindue er nu kommet så meget til syne, at jeg næsten kan se gyngerne. Nye biler kommer frem overalt - biler som ikke er blevet kørt i længe og derfor har været forsvundet i sne. Desværre kan man ikke længere bruge Sparken (lidt som en stol på ski..) på vejene.
Det er ikke kun alt det man kan se, som forandrer sig. Jeg kan mærke det på temperaturen. Det er nu for varmt med flees inden under min jakke. Jeg har ikke samme behov for at MÅTTE have vandter på. Nu kan jeg godt klare mig uden!
Foråret har vist også ramt mig. Jeg er gladere og mere social ;D En weekend består gerne af at jeg tager hjem til Cicilie om fredagen. Vi laver god mad og ser en film i mens gør vi os klare til en stille tur i byen. (Her går man mest i byen torsdag og lørdag (og søndag, mandag, tirsdag onsdag og fredag) ) Jeg tager hjem til Cicilie, sover der. Lørdagen går gerne med at se film og røre os mindst muligt indtil vi begynder at gøre os klare for at gå i byen igen..! En gang i mellem også Søndag. Og tirsdag..! Men hey! Vi lever jo kun en gang! ;D
Jeg nyder at solen skinner ind på min værelse fra 8 til 15! Det vidner om at vi nærmer os sommeren og solen, døgnet rundt.
Lige nu virker det mærkeligt at tænke på, at det en gang bliver sommer. Uden sne. Uden kulde. Uden is på vejene, men kun i munden. Uden de kæmpe store sko. Uden vinter jakke. Så lidt tøj på, som muligt, fordi det er så varmt at det næsten ikke er til at holde ud. (Jeg tænker nok mere en dansk sommer end en heroppe..!)
Men det er sikkert at den nærmer sig. Men hvem ved om der kommer sne i morgen!? Man skulle jo nødig blive for vant med varmen og tø vejret! :D
Indtil nu, har jeg ikke kunne se asfalten på vejene. De har været dækket med sne, is, grus og mere is.. Men nu er man begyndt at se vejene.. Gyngestativet udenfor mit vindue er nu kommet så meget til syne, at jeg næsten kan se gyngerne. Nye biler kommer frem overalt - biler som ikke er blevet kørt i længe og derfor har været forsvundet i sne. Desværre kan man ikke længere bruge Sparken (lidt som en stol på ski..) på vejene.
Det er ikke kun alt det man kan se, som forandrer sig. Jeg kan mærke det på temperaturen. Det er nu for varmt med flees inden under min jakke. Jeg har ikke samme behov for at MÅTTE have vandter på. Nu kan jeg godt klare mig uden!
Foråret har vist også ramt mig. Jeg er gladere og mere social ;D En weekend består gerne af at jeg tager hjem til Cicilie om fredagen. Vi laver god mad og ser en film i mens gør vi os klare til en stille tur i byen. (Her går man mest i byen torsdag og lørdag (og søndag, mandag, tirsdag onsdag og fredag) ) Jeg tager hjem til Cicilie, sover der. Lørdagen går gerne med at se film og røre os mindst muligt indtil vi begynder at gøre os klare for at gå i byen igen..! En gang i mellem også Søndag. Og tirsdag..! Men hey! Vi lever jo kun en gang! ;D
Jeg nyder at solen skinner ind på min værelse fra 8 til 15! Det vidner om at vi nærmer os sommeren og solen, døgnet rundt.
Lige nu virker det mærkeligt at tænke på, at det en gang bliver sommer. Uden sne. Uden kulde. Uden is på vejene, men kun i munden. Uden de kæmpe store sko. Uden vinter jakke. Så lidt tøj på, som muligt, fordi det er så varmt at det næsten ikke er til at holde ud. (Jeg tænker nok mere en dansk sommer end en heroppe..!)
Men det er sikkert at den nærmer sig. Men hvem ved om der kommer sne i morgen!? Man skulle jo nødig blive for vant med varmen og tø vejret! :D
mandag den 21. marts 2011
At gøre det...
Det handler om at konfrontere sin frygt. Hvis man ikke udfordrer sig selv, bliver livet trist. Man bliver ikke et ordentligt menneske.
I teorien er jeg et menneske som godt kan lide det vante og trygheden. Er jo tryghedsnarkoman. Kan godt lide bare at passe mig selv selvom jeg elsker mennesker. Jeg må have en balance mellem at være mega social og eneboer.
Selvom jeg havde det aller bedst derhjemme hos kære mor og far, kunne jeg godt tænke mig at tage til Norge for at læse. Pludselig faldt alt på plads og jeg havde ikke rigtig tid til at blive nervøs. Nu sidder jeg her oppe. I sneen. Med nye venner. Nye opgaver og et nyt og anderledes liv. Bliver lige så stille udfordret til at overvinde mine mærkelige og tossede ting jeg frygter.
Jeg har fået mine ski herop - de stod i Oslo før. Jeg har jo stået på ski en hel del som lille. Men længe har jeg ikke ture stå på langrend ned af bakke. Det går dels vild hurtigt og så har jeg ingen kontrol What So Ever over dem. Men nu, endelig, efter en uge eller to hvor skiene har stået der og stiret på mig, tog jeg mod til mig og gik de to minutter hen til skiløypen.
Det er med vilje mørkt ude. En lørdag aften. Næsten ingen mennesker. Uden musik. Bare mig skiene, sneen og frygten. Heldigvis er løypen rimelig flad omkring der hvor jeg står. Begynder stille og roligt at mærke hvordan det er at have ski på. Mærker hvordan fødderne glider henover sneen. Hvordan stavene tager fadt og skubber mig frem. Mærker vinden i kinderne. Mærker hvordan kroppen begynder at arbejde. Hvordan den begynder at genkende bevægelserne. Mærker skoene. Mærker skiene. Mærker hvordan usikkerheden stille og roligt begynder at give slip. Men den er der stadig.
Okay. Nu står jeg så her. Skal jeg vende om eller bide tænderne sammen og begive mig op ad den store bakke - og køre ned af den? Tør jeg? Kan jeg? Kan jeg overhoved komme op af den? Kan jeg huske hvordan man gør?
Jeg vil prøve. Jeg ved jeg kan! Når alle de der små unger kan, så kan jeg også! Nu begynder det at gå opad.!! Ups..! Hey! Nej vent. Sådan. Nu. Ja, nu sker der vist noget. Sådan. Fiskeben! Fiskeben! Puha! Så er jeg oppe. Nu vender jeg rundt og ser ned. Suget i maven og koldsveden melder sig. Hvis jeg prøver på at blive i sporet burde der vel ikke ske mig så meget. Kan jeg det her? Jeg kan jo ta' mine ski af og gå ned. Nej, nu! Nu gør jeg det sku! NU! Mærker farten, jeg bliver lidt usikker på benene men forbliver oprejst. Mærker hvordan skiene prøver at komme sig ud og væk fra sporet. Mærker hvordan jeg spænder i mine ben for at holde kursen. Og wupti, så er jeg nede! Jeg stopper op og ser mig tilbage. Jeg gjorde det sku! WUHU! Jeg kan mærke hvor stolt jeg er over mig selv. Jeg sprang ud i det og klarede det.
Bagefter turen på ca. en time, tager jeg skiene af og lægger mig på en stor gynge. Ligger og ser på stjernerne, himlen, skyerne og den smukke store fuldmåne.! Ligger bare og mærker gyngens stille bevægelse. Hvordan sneen afgiver kulde. Hører efter andre mennesker, men ingen er at høre. Ser på de smukke skyer som er et ansigt, en elg, en kanin, en mand. Stjernerne som skinner om kap med månen. Føler en tilfredshed. En stille accept om livet og verden. Lykke.
Nu skal jeg snart ud igen. Det er dejligt at kunne gøre det om aftenen for så er der ikke så mange andre. Det sner ganskevist - jeg er jo i Nord-Norge!
I teorien er jeg et menneske som godt kan lide det vante og trygheden. Er jo tryghedsnarkoman. Kan godt lide bare at passe mig selv selvom jeg elsker mennesker. Jeg må have en balance mellem at være mega social og eneboer.
Selvom jeg havde det aller bedst derhjemme hos kære mor og far, kunne jeg godt tænke mig at tage til Norge for at læse. Pludselig faldt alt på plads og jeg havde ikke rigtig tid til at blive nervøs. Nu sidder jeg her oppe. I sneen. Med nye venner. Nye opgaver og et nyt og anderledes liv. Bliver lige så stille udfordret til at overvinde mine mærkelige og tossede ting jeg frygter.
Jeg har fået mine ski herop - de stod i Oslo før. Jeg har jo stået på ski en hel del som lille. Men længe har jeg ikke ture stå på langrend ned af bakke. Det går dels vild hurtigt og så har jeg ingen kontrol What So Ever over dem. Men nu, endelig, efter en uge eller to hvor skiene har stået der og stiret på mig, tog jeg mod til mig og gik de to minutter hen til skiløypen.
Det er med vilje mørkt ude. En lørdag aften. Næsten ingen mennesker. Uden musik. Bare mig skiene, sneen og frygten. Heldigvis er løypen rimelig flad omkring der hvor jeg står. Begynder stille og roligt at mærke hvordan det er at have ski på. Mærker hvordan fødderne glider henover sneen. Hvordan stavene tager fadt og skubber mig frem. Mærker vinden i kinderne. Mærker hvordan kroppen begynder at arbejde. Hvordan den begynder at genkende bevægelserne. Mærker skoene. Mærker skiene. Mærker hvordan usikkerheden stille og roligt begynder at give slip. Men den er der stadig.
Okay. Nu står jeg så her. Skal jeg vende om eller bide tænderne sammen og begive mig op ad den store bakke - og køre ned af den? Tør jeg? Kan jeg? Kan jeg overhoved komme op af den? Kan jeg huske hvordan man gør?
Jeg vil prøve. Jeg ved jeg kan! Når alle de der små unger kan, så kan jeg også! Nu begynder det at gå opad.!! Ups..! Hey! Nej vent. Sådan. Nu. Ja, nu sker der vist noget. Sådan. Fiskeben! Fiskeben! Puha! Så er jeg oppe. Nu vender jeg rundt og ser ned. Suget i maven og koldsveden melder sig. Hvis jeg prøver på at blive i sporet burde der vel ikke ske mig så meget. Kan jeg det her? Jeg kan jo ta' mine ski af og gå ned. Nej, nu! Nu gør jeg det sku! NU! Mærker farten, jeg bliver lidt usikker på benene men forbliver oprejst. Mærker hvordan skiene prøver at komme sig ud og væk fra sporet. Mærker hvordan jeg spænder i mine ben for at holde kursen. Og wupti, så er jeg nede! Jeg stopper op og ser mig tilbage. Jeg gjorde det sku! WUHU! Jeg kan mærke hvor stolt jeg er over mig selv. Jeg sprang ud i det og klarede det.
Bagefter turen på ca. en time, tager jeg skiene af og lægger mig på en stor gynge. Ligger og ser på stjernerne, himlen, skyerne og den smukke store fuldmåne.! Ligger bare og mærker gyngens stille bevægelse. Hvordan sneen afgiver kulde. Hører efter andre mennesker, men ingen er at høre. Ser på de smukke skyer som er et ansigt, en elg, en kanin, en mand. Stjernerne som skinner om kap med månen. Føler en tilfredshed. En stille accept om livet og verden. Lykke.
Nu skal jeg snart ud igen. Det er dejligt at kunne gøre det om aftenen for så er der ikke så mange andre. Det sner ganskevist - jeg er jo i Nord-Norge!
Abonner på:
Opslag (Atom)